For nogle dage siden var Joogle og jeg en tur på østfyn med vores kamera, nærmere betegnet ved Klintholm Kalkgrave. Vi havde været afsted dagen før, men det var koldt, overskyet og blæsende, så alle insekter var som sunket i jorden. Denne dag var der en anelse skyer på himlen, men solen fandt fint vej igennem til os, så vi nød gåturen fra P-pladsen, ned af den smalle skovsti og ud til kalkgravene som ligger i et naturskønt område med vandet på den ene side, og grønne enge med vandhuller på den anden.
Vi fulgte stisystemet langs vandet og så nogle sommerfugle der legede et stykke foran os. Det var en Aurora han og hun, men de havde meget travlt, så det var svært at komme tæt på dem. Jeg fik dog et billede af hunnen, og Joogle var så heldig, at han fik fanget et billede af den smukke han.
Bevoksningen på venstre side for os blev tættere og højere, og stien bugtede sig ned i en lavning, hvor der var dejligt læ. Der sad der en smuk guldsmed og nærmest ventede på at blive foreviget.
Snart bugtede stien sig opad igen og jeg fik udsyn til et par smukke svaner i Storebælt.
Nu nærmede vi os den destination vi havde set frem til, nemlig det vandhul, hvor vi dagen før så klokkefrøer. Vi prøvede at fotografere dem den dag, men det var alt for overskyet, og der var ingen af billederne der blev gode. Nu var vejret med os, så vi var meget spændte…
Da vi gik ud til vandhullet var der mange små frøer der hoppede fra græskanten og ud i vandet, men vi stillede os lige så stille til at vente.. Forvissede om at de ville dukke op igen efter lidt tid – og rigtigt nok.. De var alle steder!
Vi brugte lang tid der ved vandhullet. De var så søde de små frøer, og det var hyggeligt at høre hvordan hannerne kvækkede i forskellige toner, for at lokke hunnerne til. Vi gik lidt rundt i området bagved søen og var helt høje over de smukke frøer, vi havde fået fotograferet.
Pludselig ser jeg Joogle stå og fotografere noget. Da jeg kommer tættere på, ser jeg en sten og noget der ligner en sommerfugl der sidder med lukkede vinger. “Ej hvor er den flot!” siger jeg, da jeg ser de fine aftegn på vingerne og jeg skynder mig tættere på for at fotografere. Da jeg bukker mig frem for at fotografere den, ser jeg at der er to!!! “Pas på du ikke skræmmer dem” siger Joogle lavmælt… Jeg zoomer ind.. studser lidt… og kommer ikke længere…
Jeg fik lov at få Joogles billede, da han var færdig med at brække sig af grin 
Det var efterhånden blevet sent, så vi begyndte at gå tilbage af stien langs vandet. Insekterne var væk, og der var kun fugle tilbage. Vi sluttede den dejlige tur af med at nyde en medbragt øl, siddende på en bænk med udsigt til Storebæltsbroen. En smuk afslutning, på en smuk dag 
Tags: 
Kategori: 
Nyeste kommentarer